AF Simon Holland illustreret af Erica Salcedo Saiz
154 sider HarperCollins Nordic
Som katteejer var jeg jo selvskrevet til denne bog. Katte har jo ikke ry for at være specielt intelligente, heller ikke i forhold til hunde. Men faktum er, at disse skønne væsner måske alligevel er deres mennesker overlegen.
I denne bog kan du bl.a blive klog på, hvordan din kat reagerer på hunde, hvordan den måske har "bandekrig" med andre katte og, om katte og det overnaturlige hænger sammen.
Samtidig kan du som ejer blive (mindet om) klog på om det er din kat, der styrer dig eller om din kat hører til blandt de kunstneriske ekspressionister. Og testresultaterne kan fortælle dig om det er et dovendyr eller en firbenet James Bond. Historie og humor går hånd i hånd med øvelserne, så her er noget til både to- og firbenede.
Jeg har som nævnt haft katte det meste af mit liv, de er præcis så forskellige som alle andre mennesker og dyr, men eet er sikkert - de er manipulationens mester - og jeg lader dem være det. Intelligens kan jo måles på mange parametre, og netop her er jeg tydeligvis
den tjenende ånd mere end jeg er flokkens leder.
Jeg har hygget mig med bogen, og den bør naturligvis være selvskrevet i ethvert katte-hjem. Så brug den som julegave eller værtindegave, jeg garanterer, at den vil vække grin og give nogle herlige stunder mens test og fortælling skrider frem.
© Bognørden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar