mandag den 28. november 2016

En vidunderlig vinter i Mumleby

AF Elvira Fragola


215 sider Turbine

Vinter en andel del af årstidens fire fortællinger om Mumleby af forfatteren, der
både fortæller og illustrerer.

Vera fra Anemonevej og Astrid fra Brombærstien er igen ude på narrestreger i Mumleby. Det er blevet vinter og mange af dagene bruges indenfor. Det giver god grobund for Astrids mange og yderst fantasifulde fortællinger. Astrid kan bl.a. fortælle om snemanden, der fik hendes medalje, og hvorfor man ikke kan spille mus med andet end pebernødder. Vera er pigen, der kan virke lidt belærende, men hun elsker at være sammen med Astrid og elsker alligvel at høre på Astrid skøre historier. Vinteren i Mumleby handler om julen, nytåret og fastelavn. De to piger og deres venner skal bl.a fælde juletræer, de vinder en masse snaps til bingo og så får Astrid pludselig hunden LakridsTud. For Mumleby er byen, hvor mange mærkelige ting sker, hvor børnenes fantasi får frit spil og så er det byen, hvor børn og voksne lever i harmoni.

Jeg var efter forgængeren, da jeg synes historien mistede sit flow pga. gentagelser - det er til min store glæde, udeladt her. Det er regulær historiefortælling, skønne illustrationer og opskrifter på kager, lamper og varmepuder ect. Og det virker denne gang, det er historierne, der er de bærende dele, og så supplerer tegninger og opskrifter - herligt.

Bogen er en høtlæsningsbog, jeg vil mene at indskolingsalderen er perfekt. Dertil er de mange opskrifter og tips til alt fra bagning af pebernødder over syning af fastelavnskostumer og til at lave snelygter, ideele til aktiviteter i familien og kræver en voksen hånd. 

Alt i alt synes jeg historien er blevet mere flydende, jeg kunne mærke fortællingen og nød de skønne illustrationer. Forår og slutteligt Sommer i Mumleby udkommer begge i 2017.



Tidligere udkommet i serien

Et eventyrligt efterår i Mumleby Læs anmeldelsen her

© Bognørden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar