søndag den 13. november 2016

Løgnerens hus

AF Katrine Nørregaard


318 sider Politikens Forlag

Dette er forfatterens debutroman. Hun vandt Politikens Romanpris 2016, hvor hun kæmpede med 93 andre forfattere om prisen, som tidligere er vundet af så prominente navne som Anne-Cathrine Riebnitzsky og Øbro & Tornbjerg. Læs mere om forfatteren her.

Tre generationer af kvinder i en virkelig dysfuktionel familie. Det er rammen om løgnerens hus, der tager sit udspring i Kristians død. Kristian har fået terminal cancer og har ikke længe tilbage på denne jord. Kritian er tilbage hos sin hustru Karen, efter 20 års fravær. Et fravær, der tog voldsomt på deres datter Louise, som aldrig har tilgivet faderen hans fravær - og moderen hendes åbne arme, da han kom tilbage. Louise har Ida på 18 år, en ny kæreste Michael og hans søn Magnus. Den lille familie mistrives og helt som med forældrene, evner Louise ikke at tale med hverken datteren eller kæresten om de problemer, der vokser dag for dag. Ida går på gymnasiet men trives ikke, hun har svært ved det faglige og savner reelle venner. Det eneste lyspunkt er besøgene hos mormor og morfar, selv om hun er den eneste, der besøger dem. Det er kort sagt, tre generationer i krise, der tvinges til at kommunikere med hinanden da Kristian dør. Som om de ikke havde rigeligt i forvejen, efterlader Kristian et brev om et sommerhus, som ingen anede han ejede. Da det åbenbart var Kristians sidste ønske at familien skulle samles i sommerhuset, tager Karen, Ida & Louise derop. Spørgsmålet er så bare om de kan klinke skårene, eller kristian har haft flere overraskelser til dem.

Romanen er skrevet i et letlæseligt og meget levende sprog. Bortset fra en lille passage i begyndelsen er fortællerne de tre generationer af kvinder. Afsnittene er tydeligt opdelte så læseren er hele tiden klar over, hvilken side af sagen, der belyses. Personerne er levende og realistiske og giver et rigtig fint billede på det indre liv hos kvinderne. 

Fortællingen om den dysfunktionelle familie, hemmelighederne, løgnene og de stærke følelser som svigt, savn og håbløshed, giver et solidt billede, uden at det bliver tungt eller overdrevent. Forfatteren har evnet at finde en mellemvej, hvor læseren er med og kan genkende flere scenearier. Hun evnede også at få mit følelsesregister i gang, for romanen har både overraskelser og uforståelige sider midt i det forudsigelige. 

Alt i alt er det en rigtig fin roman, der portrætterer tre generationers oplevelser af samme sag, deres kamp for at høre sammen og finde dem selv. Afgjort en debut, der lover godt for fremtidige udgivelser.

© Bognørden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar