AF Harald Gilbers
471 sider Forlaget Mrs Robinson
Dette er den tyske forfatters debutroman. Han har studeret engelsk og historie og modtog i 2014 Friedrich-Glauser prisen for bedste debutroman.
Berlin 1944. Den tyske jøde Oppenheimer er forhenværende kriminalkommisær, men i takt med Hitlers udryddelse af jøderne blev han bortvist fra politiet. Nu bor han i jødehuset sammen med sin hustru Lisa, og snart er de alene i huset, for de øvrige jøder bliver deporteret. Oppenheimer har en god veninde, lægen Hilde, der er tysker men gør oprør mod Hitlers regime. Oppenheimer er, sammen med Hilde, i gang med at finde en flugtmulighed da han en nat bliver vækket af en fremmed mand, der står i soveværelset. Oppenheimer bliver ført gennem natten og hen til et mindesmærke fra 1. verdenkrig, hvor liget af en ung kvinde er anbragt og udstillet. På findestedet står Vogler, som er SS og leder efterforskningen. Vogler er ved at være desperat, for dette er ikke det første drab på unge kvinder, og i hans desperation har han valgt at indkalde Oppenheimer, da han kender hans store succes med at finde seriemordere. Men makkerskabet er presset fra begge sider, Nazisterne, hverken kan eller vil acceptere en jøde med beføjelser. Og hjemme i jødehuset vil et samarbejde med Hitlers folk også skabe store problemer for Oppenheimer. Samarbejdet er derfor forholdsvis hemmeligt ligesom selve sagen. De to mænd kaster sig over opgaven, men har de forskellige dagsordener eller kan et samarbejde mellem de to umage parter lykkedes?
Sproget et flydende og egentlig, letlæseligt, men der er mange detaljer om både Berlin, krigen og skellet mellem racerne - derfor skal læseren hele tiden være opmærksom. Som roman fungerede det fint for mig, men jeg synes krimidelen taber sin spænding og intensitet.
En del af fortællingen er samarbejdet mellem jøder og ariske tyskere. Det bliver en interessant fortælling, som nok i sig selv er urealistisk, men alligevel evner at skabe et univers rundt om fortællingen, der giver stof til eftertanke.
Opklaringsarbejdet er fint beskrevet, læseren er med stort set hele vejen, og det virker solidt. Der er hele tiden nye vinkler i arbejdet, ikke mindst pga. Vogler og Oppenheimers forskelligheder og dagsordener. Men det er levende og de to mænd falder ikke over hovsa løsninger eller fremstår som supermænd.
Berlin 1944. Den tyske jøde Oppenheimer er forhenværende kriminalkommisær, men i takt med Hitlers udryddelse af jøderne blev han bortvist fra politiet. Nu bor han i jødehuset sammen med sin hustru Lisa, og snart er de alene i huset, for de øvrige jøder bliver deporteret. Oppenheimer har en god veninde, lægen Hilde, der er tysker men gør oprør mod Hitlers regime. Oppenheimer er, sammen med Hilde, i gang med at finde en flugtmulighed da han en nat bliver vækket af en fremmed mand, der står i soveværelset. Oppenheimer bliver ført gennem natten og hen til et mindesmærke fra 1. verdenkrig, hvor liget af en ung kvinde er anbragt og udstillet. På findestedet står Vogler, som er SS og leder efterforskningen. Vogler er ved at være desperat, for dette er ikke det første drab på unge kvinder, og i hans desperation har han valgt at indkalde Oppenheimer, da han kender hans store succes med at finde seriemordere. Men makkerskabet er presset fra begge sider, Nazisterne, hverken kan eller vil acceptere en jøde med beføjelser. Og hjemme i jødehuset vil et samarbejde med Hitlers folk også skabe store problemer for Oppenheimer. Samarbejdet er derfor forholdsvis hemmeligt ligesom selve sagen. De to mænd kaster sig over opgaven, men har de forskellige dagsordener eller kan et samarbejde mellem de to umage parter lykkedes?
Sproget et flydende og egentlig, letlæseligt, men der er mange detaljer om både Berlin, krigen og skellet mellem racerne - derfor skal læseren hele tiden være opmærksom. Som roman fungerede det fint for mig, men jeg synes krimidelen taber sin spænding og intensitet.
En del af fortællingen er samarbejdet mellem jøder og ariske tyskere. Det bliver en interessant fortælling, som nok i sig selv er urealistisk, men alligevel evner at skabe et univers rundt om fortællingen, der giver stof til eftertanke.
Opklaringsarbejdet er fint beskrevet, læseren er med stort set hele vejen, og det virker solidt. Der er hele tiden nye vinkler i arbejdet, ikke mindst pga. Vogler og Oppenheimers forskelligheder og dagsordener. Men det er levende og de to mænd falder ikke over hovsa løsninger eller fremstår som supermænd.
Som sagt synes jeg krimidelen mangler nerve, jeg kom aldrig rigtig ind i den. Men som en roman om tiden i nazityskland er dette en fortælling, der tager læseren med tilbage til en sort tid, og gør det på en levende og meget detaljeret måde. Er du interesseret i nazitiden, vil du have en roman med et indbygget plot og et anderledes persongalleri, så er Nat over Germania er godt bud på, hvad der skal læses her i efteråret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar