AF Mimi Jakobsen
257 sider Politikens Forlag
For de få, der ikke kender Mimi Jakobsen kommer her en kort gennemgang af nogle af hendes mange meritter. Formand for Centrum Demokraterne, minister, fhv. direktør for Scleroseforeningen, generalsekretær for Red Barnet og datter af Erhard Jakobsen.
Mimi Jakobsen er ældste datter i en familie, der består af mor, far og to mindre søstre. Mimis far Erhard Jakobsen blev tidligt engageret i politik og Socialdemokratiet. Det var også for dem, han stillede op og blev først borgmester i Gladsaxe og senere medlem af folketinget. Mimi er således flasket op med politik, og fandt tidligt ud af, at hendes far var den, der gav hende kærlighed og anerkendelse, og det blev derfor ham, der var Mimis faste samtalepartner. Men Mimi var også stærkt præget af generthed og mindreværd, og hun ønskede på ingen måde al den opmærksomhed, der fulgte med faderens hverv. Alligevel er Mimi promus motor i den kaotiske kamp for at få faderens nystiftede parti, CD klar til folketingsvalget, og selv om i mange år nægter at gå ind i politik ender hun alligevel med at tage imod opfordringen til først byrådet i Gladsaxe og siden folketinget. Det ender med at blive en både succesfuld og voldsom tid for Mimi, for det gradvist større politiske engagement, har en stor personlig omkostning - Mimi bliver, præcis som sin far, en kærlig men fraværende forælder. Da hun bliver Danmarks første kvindelige partileder, kommer også problemer med de interne linjer i partiet, og Mimi oplever flere gange at gå ned med stress. Da CD ryger ud af folketinget går Mimi all in på jobbet som generalsekretær for Red Barnet, hvilket igen giver både succes, personlig nedsmeltning og slutteligt ender med en interessekonflikt mellem penge og mennesker, og en fyring. Kort sagt, er dette en fortælling om en kvinde, der tror på sine mærkesager og kæmper for dem, næsten uagtet prisen.
Som titlen lover, så er dette ikke en dybdegående biografisk fortælling. Det er punktnedslag i en kvindes liv, nedslag i nogle af de store begivenheder, der har været vendepunkter for denne stærke kvinde. Meget af fortællingen har naturligvis Erhard med, for han har på alle måder haft en kæmpestor betydning for Mimis liv og virke.
Fortællingen er levende og vedkommende, og selv læsere, der ikke er specielt interesserede i politik vil kunne få udbytte at fortællingen. Nu er jeg meget politisk interesseret, så jeg har både fået aha oplevelser og kunnet nikke genkendende til omtalte episoder. Mimi fortæller om både venner og mennesker, der har skuffet hende, og om det politiske arbejde på en informerende og meget sober måde. Konflikterne skinner tydeligt igennem, men heldigvis er det ikke en fortælling, der er præget af bitterhed.
Selv om hun i mange år har holdt det skjult, er svær depression en stor del af Mimis liv. Hun har flere gange kæmpet med stress og depression, og efter en meget inkompetent psykolog svigtede i ungdommen, har Mimi undgået disse behandlere. I stedet siger Mimi: " Det er ikke et spørgsmål om at være lykkelig, men om at være korrekt medicineret."
Du får som læser en herlig blanding af anekdoter, faktuelle data og selv om du ikke kommer helt tæt på Mimi, får du er klart billede af denne kvinde, der har bevæget sig i magtens korridorer i årtier, kæmpet for de svage, egne overbevisninger og betalt store private regninger. For det her er en fortælling, der rummer både manglende kærlighed, utroskab, skilsmisser og alvorlig sygdom - men trods disse voldsomme påvirkninger evner Mimi at fortælle historierne og alligevel bevare både privatliv og integritet.
Politikken er vi noget uenige, men menneskesynet er jeg fuldkommen enig i, og uagtet enig- eller uenighed, så kan man altså ikke andet end anerkende Mimi Jakobsen, for hendes engagement og vente på, hvad hun kaster sig over i fremtiden, for jeg er helt sikker på, at hun har meget mere på hjerte - og hun evner at omsætte det til praktik.
© Bognørden
Mimi Jakobsen er ældste datter i en familie, der består af mor, far og to mindre søstre. Mimis far Erhard Jakobsen blev tidligt engageret i politik og Socialdemokratiet. Det var også for dem, han stillede op og blev først borgmester i Gladsaxe og senere medlem af folketinget. Mimi er således flasket op med politik, og fandt tidligt ud af, at hendes far var den, der gav hende kærlighed og anerkendelse, og det blev derfor ham, der var Mimis faste samtalepartner. Men Mimi var også stærkt præget af generthed og mindreværd, og hun ønskede på ingen måde al den opmærksomhed, der fulgte med faderens hverv. Alligevel er Mimi promus motor i den kaotiske kamp for at få faderens nystiftede parti, CD klar til folketingsvalget, og selv om i mange år nægter at gå ind i politik ender hun alligevel med at tage imod opfordringen til først byrådet i Gladsaxe og siden folketinget. Det ender med at blive en både succesfuld og voldsom tid for Mimi, for det gradvist større politiske engagement, har en stor personlig omkostning - Mimi bliver, præcis som sin far, en kærlig men fraværende forælder. Da hun bliver Danmarks første kvindelige partileder, kommer også problemer med de interne linjer i partiet, og Mimi oplever flere gange at gå ned med stress. Da CD ryger ud af folketinget går Mimi all in på jobbet som generalsekretær for Red Barnet, hvilket igen giver både succes, personlig nedsmeltning og slutteligt ender med en interessekonflikt mellem penge og mennesker, og en fyring. Kort sagt, er dette en fortælling om en kvinde, der tror på sine mærkesager og kæmper for dem, næsten uagtet prisen.
Som titlen lover, så er dette ikke en dybdegående biografisk fortælling. Det er punktnedslag i en kvindes liv, nedslag i nogle af de store begivenheder, der har været vendepunkter for denne stærke kvinde. Meget af fortællingen har naturligvis Erhard med, for han har på alle måder haft en kæmpestor betydning for Mimis liv og virke.
Fortællingen er levende og vedkommende, og selv læsere, der ikke er specielt interesserede i politik vil kunne få udbytte at fortællingen. Nu er jeg meget politisk interesseret, så jeg har både fået aha oplevelser og kunnet nikke genkendende til omtalte episoder. Mimi fortæller om både venner og mennesker, der har skuffet hende, og om det politiske arbejde på en informerende og meget sober måde. Konflikterne skinner tydeligt igennem, men heldigvis er det ikke en fortælling, der er præget af bitterhed.
Selv om hun i mange år har holdt det skjult, er svær depression en stor del af Mimis liv. Hun har flere gange kæmpet med stress og depression, og efter en meget inkompetent psykolog svigtede i ungdommen, har Mimi undgået disse behandlere. I stedet siger Mimi: " Det er ikke et spørgsmål om at være lykkelig, men om at være korrekt medicineret."
Du får som læser en herlig blanding af anekdoter, faktuelle data og selv om du ikke kommer helt tæt på Mimi, får du er klart billede af denne kvinde, der har bevæget sig i magtens korridorer i årtier, kæmpet for de svage, egne overbevisninger og betalt store private regninger. For det her er en fortælling, der rummer både manglende kærlighed, utroskab, skilsmisser og alvorlig sygdom - men trods disse voldsomme påvirkninger evner Mimi at fortælle historierne og alligevel bevare både privatliv og integritet.
Politikken er vi noget uenige, men menneskesynet er jeg fuldkommen enig i, og uagtet enig- eller uenighed, så kan man altså ikke andet end anerkende Mimi Jakobsen, for hendes engagement og vente på, hvad hun kaster sig over i fremtiden, for jeg er helt sikker på, at hun har meget mere på hjerte - og hun evner at omsætte det til praktik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar