fredag den 30. oktober 2015

Jeg er her stadig

Clélie Avit



Denne debutroman blev til da forfatteren fik en talentpris. Den er allerede solgt til udgivelse
i 21 lande, og nu skal de danske læsere så stifte bekendtskab med forfatteren.

Forfatteren havde fået følgende citat som inspiration til romanen:
" Alle troede, det var umuligt. Så kom en tåbe, som ikke vidste, det var muligt, 
og som gjorde det muligt."

Romanen er yderst letlæselig, sproget er flydende og de to hovedpersoners spor, er opdelt og herligt lette at gå til. Jeg var fanget fra først til sidst og læste på rekordtid.

Elsa er svært tilskadekommet efter en ulykke, hvor hun blev begravet i sneen, hun har ligget i koma i fem måneder. Elsa kan høre alt, hvad der foregår omkring hende, men hendes krop og hjerne kan slet ikke finde hinanden, så hun er lam i hele kroppen. Som månederne går tager afdelingens overlæge en beslutning om, at Elsa er færdig, og han går i gang med at overtale hendes forældre til at slukke for maskinerne. Men en dag forvilder Thibault sig ind på Elsas stue. Thibaults bror ligger på samme afdeling, da han kørte galt i spirituspåvirket tilstand og, udover at skade sig selv, også dræbte to unge piger. Thibault vil hverken se eller tale med sin bror, så han venter mens moderen besøger broderen. Og en dag tager han fejl af trappen og Elsas værelse, og da han opdager fejlen, beslutter hans sig for at blive ved Elsa, for der kan han sove eller tale ud, uden at nogen siger ham imod. Elsa hører alt hvad Thibault siger og gør og begynder at vente på hans besøg, Thibault på sin side, er draget af Elsa og kan slet ikke holde sig væk. Men tiden arbejder imod dem for, hvis Elsa ikke snart evner at vågne, eller gøre opmærksom på, at hun stadig er der, så slukkes maskinerne. Men kan følelser virkelig vække en person i koma?

Det er velkendt, at hørelsen er det sidste, der forlader et menneske. Så det at tale med et mennesker, der er i koma er ikke fremmed, men romanen stiller også spørgsmålstegn ved, om følelser er mærkbare under koma, og kan bruges heldbredende. Jeg er stor tilhænger af romaner, der kræver eftertanke under læsning, og denne leverer varen.

De to hovepersoner er fint portrætteret, jeg kom ind under huden på specielt Thibault, fornemmede universet, og må sige, at jeg var rigtig godt underholdt. At Thibault på rekordtid kan nære så stærke følelser for en fremmed kvinde, han end ikke kan kommunikere med, er måske en anelse for letkøbt, men jeg synes faktisk romanens helhed er vellykket.

Så alt i alt, er dette en fin kærlighedshistorie, der også kalder på eftertanke, og så erindrer jeg ikke, at have læst en roman med denne vinkel, så jeg synes at både originaliteten og formidlingen, har skabt en debut, der lover rigtig godt for fremtidige udgivelser.


© Bognørden

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar