onsdag den 21. oktober 2015

Det år vi gik til begravelser

AF Henriette Rostrup


313 sider Politikens Forlag

Dette er forfatterens anden romanudgivelse, hun har tidligere udgivet en novellesamling
og altså debutromanen Skygger. Se mere om forfatteren her.

Jeg har ikke tidligere stiftet bekendtskab med denne forfatter, så det var første møde. Og lad mig blot fastslå, at det blev et yderst behageligt møde. Romanen er levende, velskrevet og meget letlæselig - sproget flyder, så siderne nærmeste vender sig selv. Romanen er opdelt i en før og nutid og et tilbageblik på familiens og Julies historie. Jeg synes det fungerer fint, og er med til at give et godt billede af figuren Julie/Jewel.

Julie er opvokset i Nordsjælland, datter af en græsk mor og en dansk politibetjent. Julies far er meget fraværende, han bliver sendt rundt i landet for at opklare forbrydelser, og lader Julie og moren alene tilbage - en dag er han væk, og kommer aldrig tilbage. Det giver moren psykiske problemer, der betyder lange dage i sengen og et meget stort alkoholforbrug. Julie er overladt til sig selv, hun har kun en enkelt veninde, og da Julie møder en meget ældre mand, forsvinder både veninden og Danmark. Julie ender i New York, bliver til Jewel og finder en ny veninde, der forgæves forsøger at bringe Jewel ind i både vennegruppe og New Yorks litterære fællesskaber. Jewel bliver gravid efter et one night stand og står nu alene med en lille datter, hendes eneste venner er veninden og så underboen Mr. V, som er en ensom tranvestit. Jewel får job hos en litterær agent, hendes liv er travlt men hun elsker det. Men så sker der flere ting, dels sendes hun op til en forfatter for at være ghost writer på hans erindringer og dels møder hun pludselig Tor igen. Tor er manden, der er far til Jewels datter, og så tager livet endnu en uventet drejning.

Som nævnt er handlingen opdelt, dels i Jewels før og nutid i New York og dels i hendes fortælling om hendes familie og hendes barndom. Der er få gange, jeg kom i tvivl om tiden, så i sin heldhed fungerer det rigtig godt. Julies figur er derimod en af de få gange, jeg måtte afvige fra mine krav: For det første bryder jeg mig faktisk ikke ret meget om hende, hun er narcissistisk og har egentlig nok i sig selv. Og så kommer jeg aldrig rigtig ind under huden på hende. Det er nogle af mine kæpheste, men jeg måtte, til min egen store overraskelse, sande, at jeg faktisk nød bogen, trods det, at Julie/Jewel bliver en anelse perifer og så det, at jeg kun havde sporadisk empati for hende.

At jeg alligevel har haft en rigtig god oplevelse, skyldes, at forfatteren har evnet at skabe en person og et univers, hvor baggrunden er en del af forklaringen på figuren. Det synes jeg til gengæld lykkedes rigtig godt, og jeg var fanget fra først til sidst. Så alt i alt, er dette en roman, der både beretter om en kvindes kamp for at fralægge sig barndommens svigt, og så er det en roman, der ruller forfatterens egne erfaringer fra forlagsbranchen ud, så læseren får indsigt i begge dele. Jeg ser frem til mere fra denne hånd.


© Bognørden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar