tirsdag den 20. oktober 2015

Mordet på øen

AF Michael Larsen



Denne thriller er nyeste fra forfatteren, der har mange romaner på cv et, det var
 imidlertid mit første møde med hans værker.

Mordet på øen foregår på Ærø, øen i det fynske øhav. Det er imidlertid noget nær det eneste realisme, der fremkommer i romanen. Detaljerigdommen er stor, faktisk så stor, at jeg synes det blev for meget. Samtidig er persongalleriet enormt, og som helhed havde jeg flere gange tvivl om hvilke personer jeg læste om og tabte koncentrationen. 

Jan Folmer fra drabsafdelingen ved Københavns politi er på Fyn for at besigtige noget kameraudstyr, som muligvis kan have forbindelse med en tidligere og uopklaret sag. En ung blogger blev myrdet, og Folmer forsøger stadig at opklare sagen da han får et opkald om et mord på Ærø, hvor han skal tage over. En ung jurist findes myrdet i sit sommerhus på øen, og Folmer sættes på sagen. Allerede inden han ankommer til øen, læser han en avisartikel fra øens lokalavis, hvor gerningsstedet er usædvanlig godt beskrevet, og han opsøger med det samme kvinden bag artiklen, for at finde årsagen til den store viden. Men hverken skribenten eller øens øvrige beboere, er begejstrede for at hjælpe Folmer. Men da Folmer får opkald om natten, der peger på en gerningsmand, starter et stort spil, som involverer både tidligere sager, Folmers afdøde kone og PET. Det bliver kattens leg med musen, hvor gerningsmanden hele tiden er flere skridt foran, så spørgsmålet er: når Folmer at stoppe ham, inden flere mennesker skal dø, måske også ham selv?

Som nævnt er persongalleriet yderst mangfoldigt, Folmer er sammen med den kvindelige skribent, de bærende kræfter i romanen. Desværre kommer jeg aldrig rigtig til at tro på nogen af figurerne, jeg kom ikke ind under huden på dem, og følte hele tiden, at vidste mere om deres handlinger ende deres indre. Og da jeg ikke synes, handlingerne var realistiske var jeg hele tiden bagud i forhold til at skabe et ordentligt billede af personerne.

Politiets del fylder en stor del, dels da Folmer jo er ansat i politiet, og dels da handlingen også beskæftiger sig med tidligere sager. Men jeg kan heller ikke her, finde realisme. Politiet fremstår som inkompetente fjolser, der enten får alt serveret på et sølvfad, eller har regnet ud, hvordan dele af gåden skal løses, uden den mindste dybde. Det bliver, i min optik, alt for letbenet og kunstigt - jeg savnede i den grad realisme.

Plottet er spundet over rigtig mange ledetråde, her er både konspirationsteorier, gætværk og personer med mere eller mindre gangbart motiv. Nogle tråde bindes til slut, mens andre synes at forblive uforløst i forhold til handlingen. Netop det, at der er så mange forskellige spor i spil, gjorde at jeg ikke kunne finde spænding, trods den meget aktionfyldte afslutning.
Jeg synes helheden blev en rodet affære, med for meget fyld og for lidt dybde. Netop fordi jeg vægter: realisme, solide personer og regulært politiarbejde, og jeg ikke synes romanen leverer på disse områder, faldt den igennem hos mig.
© Bognørden

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar