torsdag den 20. oktober 2016

Hr. Rimbaud, formoder jeg?

AF Mikkel Jensen


223 sider Egolibris

Jørgen er en 33 årig mand, der bor sammen med en kvinde, der elsker ham og deres fælles barn. Han har vel egentlig, hvad der kan tilkomme ham, men han er ikke tilfreds og vil forlade sine piger med en note på bordet som eneste afsked. Da Jørgen har besluttet sig, kigger han tilbage på sin seneste rejse til afrika, tre år forinden. Jørgen har forladt jurastudiet dagen før de afsluttende eksamener, han er taget på en rejse rundt i Verden, og da han når Tanzania møder han en venlig bonde, der tager ham med hjem. Men da bonden tager på arbejde dagen efter, begår Jørgen en forbrydelse mod bondens hustru, og flygter over landegrænser for at komme væk fra sin ugerning. Men Jørgen bliver opsøgt af en mand, der kommanderer ham til at møde op i Zanzibar, hvis han vil sit eget bedste. Jørgen tager til Zanzibar og påbegynder en rejse, der fører ham til en dal, hvor alle indbyggerne er blinde. Her flygter Jørgen videre og kommer til paradis, et sted, hvor kvinderne gør alt, hvad mændene måtte ønske, men også her flygter Jørgen. Men pludselig står han en dag foran konsekvenserne af sin forbrydelse - spørgsmålet er så, om han har angret og lært noget.

Sproget er dikterende og meget kunstigt i opbygningen, handlingen og Jørgen bliver derfor perifære og uden egentlig indhold for mig. Jeg kommer aldrig ind under huden på Jørgen, og de glimt jeg får af ham, viser en usædvanlig narcissistisk og utiltalende mand, der udelukkende har øje for egne behov. 

Hvis jeg ikke får figurer jeg kan relatere til og kan mærke, så skal der en virkelig solid historie til at redde min læseoplevelse, og den fik jeg desværre heller ikke her. Jeg antager, at det skulle have været en udviklingshistorie, der angav baggrunden for, at Jørgen flygter i begyndelsen af fortællingen. Men udviklingen udeblev, jeg synes på ingen måde, at Jørgen rykkede sig, tværtom. Og da jeg samtidig slet ikke kunne relatere til de begivenheder han var en del af, blev dette en roman, der faldt fuldkommen igennem hos mig.


© Bognørden

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar