fredag den 14. oktober 2016

Mit navn er Shylock


AF Howard Jacobson


300 sider Modtryk

I anledningen af 400 året for Shakespeares død er vi kommet til tredje udgivelse af de herlige nyfortolkninger af hans værker. Dette er en ny udgave af Købmanden i Venedig. 

Simon Strulovic er en vred jødisk mand. Han giftede sig med en ikke-jøde og blev ekskluderet af familien af sin far. Men da han så i sit andet ægteskab valgte en jødisk kvinde, kom han ind i varmen igen. Problemet er bare, at hans elskede Lea er død, og Simon savner hende voldsomt, hvorfor han taler med hende hele tiden. Hjemme ligger hans anden hustru hen, da et slagtilfælde har frarøvet hende alt andet end de simple livsnødvendigheder. Simon er en såret og vred mand, og i dette mørke, vokser hans datter Beatrice op. En dag gør Beatrice oprør, som 16 årig stikker hun af med en fodboldspiller, ikke-jøde og dobbelt så gammel som hende selv. Naturligvis kommer Simon på overarbejde, for der er meget i vejen med datterens nye kærlighed, udover det åbenlyse, at han ikke er jøde, så har han heilet på fodboldbanen. Simon skal for alt i verden have denne mand ud af datterens liv. Til at hjælpe sig får han pengeudlåneren Shylock, som han møder på kirkegården, hvor han er oppe og tale med sin elskede Lea. Spørgsmålet er så, om Shylock kan hjælpe denne bitre mand, eller der bliver familiens endeligt.

Jeg kom direkte fra en anden nyfortolkning, nemlig Stormen, som næsten slog benene væk under mig. Men derfor havde jeg også den forgåendes store kvaliteter i baghovedet, og der må jeg erkende, at denne faldt igennem hos mig. Sproget er præget at mange lange og gnidrede dialoger, der er mange navne og ting at forholde sig til, og faktisk havde jeg svært ved at fastholde interessen i store dele af handlingen.

Handlingens to spor er karikaturer (håber jeg) sort hvide og helt groteske portrætter, af en tv-kendis og en jøde, der kaster om sig med skælsord og stereotyper af ikke-jøder. På den anden side, er alle ikke-jødiske figurer, fyldt med de samme groteske holdninger til jøderne. Det fylder utrolig meget i handlingen, og i min optik, ødelægger det fortællingen.

Der er små korte glimt af mennesker, mennesker med essentielle problemer med kærlighed, svigt og ensomhed  - men der er for langt imellem dem, de drukner i hadefuld retorik og unødig fyld. Da jeg ikke har læst originalen, kan jeg ikke sammenholde denne nye fortolkning, jeg kan udelukkende sammenholde med de øvrige i serien, og der synes
jeg slet ikke den når op de forgåendes niveau.


Tidligere udkommet:

Eddikepigen Læs anmeldelsen her

Tidens kløft Læs anmeldelsen her

© Bognørden

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar